Double-click on the video for full screen version on Youtube

I længere tid har jeg været tiltrukket af at dyrke og blive dygtig til kampsport. Da jeg var yngre dyrkede jeg Aikido (selvforsvar), men kunne godt tænke mig at træne nærkontakts kampsport. Jeg kan godt lide at gøre ting effektivt, og 2 gange træning om ugen der hjemme, er bare ikke nok at starte med. Jeg har i en periode overvejet evt. at tage 1-2 måneder til Thailand næste sommer og træne intensivt. Derfor er de næste 2 ugers intensive træning en rigtig god start.

Jeg træner i WMC Muay Thai camp på Koh Samui, som jeg fik anbefalet af en ven der har trænet her. Første indtryk er super godt. Jeg bor i en lille smadret bungalow på 8 kvm. og træningen foregår udenfor i små snuskede bokseringe. Præcis som en god Muay Thai camp skal være. Flere Muay Thai og K1 mestre har i øvrigt trænet her.

Jeg er sikker på at de næste 2 ugers træning bliver rigtig sjove og især rigtig hårde.

Signing out. I’m off to the gym.. ☺

Manta Ray

Med kun få dage tilbage på Bali inden Thailand og 2 ugers Muay Thai fighting ventede, var der lige tid til de 2 sidste dykkerdage. August er sæson på Bali for Mola Mola (Sunfish/Klumpfisk) der normalt er ca. 2.5-4 meter store, og vejer ton, da kolde strømme trækker forbi øerne. Klumpfiskene ligger i de kolde vande og trækker mod øerne for at blive renset af småfisk for parasitter og lign. Det er klart noget af det sværeste og mest ultimative af finde. Jeg har været så heldig at finde dem både sidste år og året før. At finde dem igen i år ville være for vildt, og klart en af årets dykker højdepunkter. Jeg satte ud for at finde dem og satte 2 dykkerdage af til det på Nusa Penida, en ø man sejler 45 min for at komme til.
Første dag startede vi på Manta Point og havde 5 mantaer der kom armslængder fra os. Altid en fed oplevelse og Manta point ved Nusa

Nudi Branch

Penida byder stortset altid på 1-5 stykker. De næste 2 dyk var fede med masser af strøm vi bare drev med. Vandet var mega koldt (15-16 grader, normalt 27-28) hvilket er godt da der så er større chance for klumpfisk. Trods ihærdig søgen fandt vi desværre ingen denne dag!
Anden dag blev en helt anden historie. Jeg tog ud med min gode ven Toto ,som har mere end 10.000 dyk omkring Bali og klart er den bedste dykker jeg kender. Han tjekkede tidevands kurverne inden vi tog af sted, og vi skulle lede efter klumpfisk mellem 12-13 når tidevandet stod højest. Første dyk var igen på Manta Point med 5 mantaer, fedt! Vi sejlede hen til næste site ”blue corner” hvor der er en cleaner station for klumpfisk, og gjorde udstyret klar. Nærmest præcis kl. 12 gik vi i og svømmede direkte mod dybere vand. Efter kun 4-5 min. signalerer Toto som ligger foran mig, begejstret 3 klumpfisk. Han har det med at lave sjov, så jeg ville lige derhen og se først. Det er så ultimativt fedt at se at der ligger 3, dybere hvor koral

Mola Mola / Sunfish / Klumpfisk - ca. 2.5 meter

revel sloper ud på dybt vand. Der ligger én på min højre side og to på min venstre. Jeg svømmer mod venstre hvor de ligger på ca. 33 meter. Den ene som er stor og ca. 4 meter stikker af da vi kommer tættere på, men den anden som er ung og ca. 2.5 meter bliver med os, og lader os komme tæt på og blive så længe vi vil. Jeg har ikke været så tæt på før, og slet ikke i så lang tid. 10 min. blev vi med den inden vi svømmede videre og lod den passe sig selv. Av, hvor var det en fed oplevelse at komme så tæt på og blive med den så længe.
Jeg vil unde enhver dykker i verden denne oplevelse. Det bliver ikke meget større ☺

Nudibranch (nøgen snegl)

Vi planlagde at være 4 dage på øen med 6 dyk på 3 dage. Vi købte billetter fra Bali dertil med Air Garuda d. 5 august og tjekkede ind i indenrigshallen. Efter 3,3 kilometers højde og 22 minutter i luften landede vi i Mataram på Lombok.

Lombok er ligesom Bali en vulkanø og de minder meget om hinanden, og så alligevel ikke. På Bali er majoriteten Hinduistisk og øen nyder godt økonomisk af turismen. På Lombok er den fremherskende religion muslimsk og antallet af turister jeg så mens vi var der, kan tælles på meget få hænder. Det gjorde Lombok til et noget andet sted af være, og lokalbefolkningen fik også lange øjne når vi kom forbi pakket med vores udstyr. Hytterne de lokale boede i var ofte lavet af bambus, og man skulle tro at de netop havde opfundet murstenen her, for nærmest hver anden husstand havde murstensproduktion og der blev bygget nye huse overalt. Jeg så det som et positivt udtryk for øget økonomisk velstand for lokalbefolkningen. Lombok mindede mig mere om at rejse på Java end på en ø så tæt på Bali’s turisme.

Dive Zone, det eneste dykkercenter på det sydlige Lombok, hentede os i lufthavnen og havde arrangeret ophold og dyk for os. Udover vores bindegale Sweiziske divemaster Claudio, som senere fortalte os at han mente at han skulle have mere i løn fordi at det var så farlig dykning på magneten, og elskede at bryde alle sikkerhedsregler, og prale af det, var det et fint dykkercenter. Nok om det.

Vi vågnede næste dag klar til nogle fede dyk i et område vi ikke før havde været i og hvor kun få dykkere kommer. Chancen for at komme til at dykke med stime af hammerhajer, eller bare én, gjorde os alle vilde for at komme i vandet. Vi vidste dog at vi skulle væbne os med en pæn pose held for at finde dem. Så med krydsede fingre og pakket udstyr kørte vi tidligt om morgenen til dykkercentret efter tanke, vægte og vores små skøre divemaster.

For at komme ud til Magneten sejler man ca. 25 min. til en klippe der er ca. 8X8 meter, ligger alene ude på havet og går som en stående silo til 50-60m. Den stikker kun et par meter over havoverfladen og har et lille fyr til at advare både i mørket. Dykkerstedet er kendt for at være et dyk med særdeles stærk strøm, og man går dybt på ca. 35-40m for at komme under surge (havets bølgen op og ned!) Derfor er det kun erfarne dykkere der må dykke dette sted. Vi lavede dagens første dyk her. Forholdene var denne dag meget rolige, og selv vores guide havde ikke set så stille forhold før. Det var derfor et meget roligere dyk end vi havde ventet. På grund af den manglende stærke strøm var sandsynligheden for hammerhajer ekstra lille, men der var et par store Whitetip sharks og en Devil Ray(Mobula), som er en stor rokke i familie med Manta Rays.

Andet dyk og de følgende 2 dyk næste dag, var fine dyk med lidt strøm og godt varieret liv. Vi havde en fed oplevelse med 2 større blæksprutter der lod os blive tæt ved dem i længere tid. Vi fandt også en Bull Ray større end jeg nogensinde havde set før i den art. Med hale var den ca. 2 meter.

Så kom sidste dag på Lombok. Vi havde glædet os til et dyk mere på Magneten og chancen for at se hammerhajer. På sejlturen ud til klippen havde vi høje bølger og det det var tydeligt at forholdene var langt mere krævende end vores første dyk der. Da vi kom ud til klippen denne gang, havde vi en lokal guide med, som briefede os om hvordan vi skulle forholde os i den nu stærke surge og strøm. Vi lavede negative entry (direkte under fra båden) så vi ikke drev væk fra klippen med overfladestrømmen, og jeg kunne med det samme mærke strømmene da jeg kom under. Derfor var det både svært og hårdt at komme hurtigt under, men på et par minutters tid var jeg og min buddy Asbjørn på 24 meter. Vi greb forpustede fat i stenene på siden af klippen i strømmen, og holdt fast for ikke at blive trukket væk fra klippen. Mistede man først grebet var der intet at gøre for at komme tilbage til klippen, og dykket ville være ovre. Strømmen var så kraftig at den kunne rive maske og regulator væk fra mit hoved når jeg drejede mig om og kiggede efter Asbjørn. De andre var kommet ca. 10 meter under os i første forsøg, og var kommet rundt om klippen i bedre forhold. Vi lå på hjørnet hvor strømmen var mest kraftig. Det gjorde det svært at holde fast og mange af stenene vi holdt fast i knækkede af klippen, og korallerne skar i hånden. Jeg havde ikke handsker på og den eneste måde vi var kommet rundt om klippen var ved at kravle med armene. Jeg måtte derfor desværre afbryde dykket, og vi lod os blive taget væk fra klippen  med strømmen. 16 minutter efter dykket startede, kom vi op til overfladen efter svag nedadgående strøm på vejen op og sikkerhedsstop. På trods af høje bølger var det ikke noget problem for båden af finde os med safety sausage i overfladen. De andre kom op 10-15 minutter efter os andre, og havde også haft et kort dyk pga. højt luftforbrug i strømmen.

Vi fandt ingen Hammerhajer på Lombok, men det var en fed oplevelse at dykke i området, og de anderledes forhold var god for erfaringen

Bull Ray

Båden fra Bali

Gili levede op til historierne om små lækre øer med bounty strand, turkis vand og lækker stemning. Trawangan som vi boede på var den største af øerne, men ikke større end at det en morgen tog mig ca. 40 min. at løbe øen rundt, delvist i sand. Biler, scootere osv. findes ikke på øerne, så for at komme rundt kan man cykle, gå eller tage hestevogns-taxi. På øerne er der intet politi kun lokal ”vagtstyrke”, og det bærer øen præg af med magic mushrooms som nogle lokale selv dyrker. Indonesien har som verdens mest befolkningsrige muslimske land ellers super strenge love, og dødsstraf for alle former for euforiserende stoffer.

Hestevogns-taxa

På Gili Trawangan er der ikke meget andet at lave end at ligge på stranden, spise, sove og dykke. Perfekt – for vi kom for at få en masse god dykning og afslapning på stranden. Første dag gik med at slappe af og få pakket udstyret ud hos Manta Dive, som vi dykkede med derovre, da vi ikke kendte dykkerområdet. De næste dage gik med masser af super fed dykning. Som så mange andre steder hernede, sejlede vi ud med de lokale både som er bygget med en bambusstamme ud til hver side.

Clown Fish (Nemo to most people!)

Red Frog Fish

Vores første dyk var på ”Manta Point”. Stort set alle dykkerområder har en ”Manta Point”, men om der så er nogen mantaer varierer lidt. Jeg spurgte en guide hvor stor chance vi havde for mantaer, og svaret kom ”very little” med to fingre med få millimeter imellem! Oh well, det var som ventet. En time senere lå vi på ca. 25 meter og intet mindre end én ca. 2 meter Manta Ray kom forbi – mega fedt. Jeg har set dem mange gange efterhånden, men det er lige spændende og fascinerende hver gang. Vi havde fornøjelsen af den 5 minutters tid før den havde en anden aftale.

Manta-Ray

De efterfølgende dyk omkring øerne var mange af de små ting jeg elsker at ligge og spotte efter på bunden, under sten, klipper, mellem koraller osv. Vi havde nogle lokale guides med os på dykkene, som med 5000+ dyk i området, var temmelig dygtige til at spotte alt det spændende. Vi havde flere store Frog Fish i sorte og en enkelt rød jeg ikke havde set før. En del flotte Nudi Branch, Pipe Fish og meget andet. Vi havde også en del skildpadder som havde intet imod at jeg tog billeder af dem på under en meters afstand, hvor de i mange andre områder er sky og holder lidt afstand.

Leaf Scorpion Fish

Manta Shrimp

Gili var en masse lækker dykning og afslappet stemning. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg tager dertil.

D. 15 juli 09 landede jeg her på Bali, og det kunne næsten ikke gå hurtigt nok med at komme under vandet. Dagen efter tog jeg med en ven til Padang Bai for at lave to dyk. Vi lejede 4 tanke og hyrede en fisker til at sejle os ud til revet.

Oh man what a feeling. Det var super fedt endelig at komme under overfladen efter ikke at have dykket i næsten et år. Jeg havde med nogle venner taget 2 dyk tæt på Bellevue i juni 09 i DK, men 28 grader varmt vand, og et dyreliv af en anden verden, er bare lidt noget andet. Noget af det jeg havde savnet meget var bare det at være under vandet og nyde oplevelserne og vægtløsheden. Mange dykkere ligesom jeg oplever nærmest at blive afhængig af at trække vejret under vandet. Jeg havde længtes meget efter det, så det var MAX fedt at komme under igen.

Padang Bai & Tulamben

Tulamben

Tulamben ligger nord-øst på øen og er et meget populært sted for dykkere, hvilket er meget forståeligt, for her kan man virkelig få rigtig god dykning. I området er der en wall (coral-væg) der går dybt til ca. 60-70 m. Der er slope med god muck diving og små ting. Coral Garden som er et stort område med masser af tallerken koraller og liv. Sidst men ikke mindst et kæmpe vrag. Uss Liberty som er et gammelt amerikansk fragtskib, som blev torpederet af japanerne under 2. verdenskrig, ligger nu på 12-40 meter til stor glæde for os dykkere.

Harlequin Ghost Pipe Fish

Moral Eel (Moræne)

Jeg tog i starten af sidste uge derop med nogle venner for at lave 4 dyk. Vi tog en enkelt overnatning der så vi også kunne lave et nat-dyk og en morgen-dyk mens solen stod op. Det blev til nogle super fede dyk og allerede på første dyk fandt vi 5 Harlequin Ghost Pipe Fish, der kun er få cm. store. Fire der holdt sammen ved nogle planter og én der var alene ikke langt fra de første. Normalt er man heldig bare at finde én over mange dyk, så det var bestemt en god start. Det følgende dyk på eftermiddagen var bestemt også godt med 25+ meter sigtbarhed, og vi brugte en times tid rundt om og igennem vraget.

Barracuda

Harlequin Ghost Pipe Fish

Lion Fish

Solen går tidligt ned her syd for ækvator, så allerede ved 18 tiden gjorde vi udstyret klart til nat-dyk. Det første nat-dyk jeg havde for et par år siden var lidt en grænse der skulle overskrides. Det føltes ret specielt at ligge under vandet i fuld mørke uden at kunne se andet end det der er i lyskeglen. Men fedt var det og er med tiden blevet helt vild med det. Dyrelivet er langt mere roligt og lader en komme meget tættere. Ligeledes er jeg langt mere opmærksom på, og bruger mere tid på enkelte ting der sker under vandet, eftersom jeg kun kan se hvad der er i min lyskegle. Vi dykkede rundt om vraget på dykket hvilket gør det lidt ekstra spændende i mørket!

Blue Ribbon Eel

Da vi kom op fra dykket ligger vi på havoverfladen uden lys omkring os, og bliver mødt af den smukkeste funklende stjernehimmel jeg har set i mit liv. Det blev hurtigt til en halv time

Bali: Den røde prik er Sanur på sydkysten hvor jeg holder til

Da jeg var her i april-juni sidste år brugte jeg en del af tiden her på min divemaster (dykker-leder) uddannelse, og på at blive uddannet første hjælps instruktør. Denne gang er jeg tilbage for at dykke så meget som muligt, og har ikke aftalt at skulle arbejde, hvilket gør at jeg kan bruge tiden på at rejse rundt og dykke alle de fede spots. Bali og øerne omkring tilbyder noget af verdens bedste og mest alsidige dykning. Havet i området her er noget af de mest dyrerige vande i verden, og det er derfor altid super spændende hvad man nu finder på næste dyk, eller nye steder jeg ikke har dykket før.

At dykke er for mig lidt som et eventyr. En ven kaldte mig inden jeg tog af sted for eventyr-liderlig. Og det passer egentligt meget godt. Jeg elsker at lave alt der har at gøre med udfordring, eventyr, spænding, sjov og oplevelser. At dykke giver mig det hele på én gang. Når jeg er under vandet, er det for mig som at være i en helt anden verden. Der er så mange indtryk, sjove oplevelser og flere flotte farver end de fleste kan forestille sig. Særligt efter at jeg er blevet en erfaren dykker, føler jeg mig nærmest i ét med livet under vandet når jeg dykker! Nysgerrige fisk svømmer rundt om en, nogle advarer hvis de synes at man kommer for tæt på deres territorium, andre passer sig selv og holder afstand. Hajer holder som ofte lidt afstand og er i virkeligheden en meget rolig, sky misforstået fascinerende skabning. Skildpadder der kan blive ældre end mennesker, lader til tider en komme så tæt på man ønsker, og føler sig på ingen måde truet. Andet mere sjældent som Nudibranch, Leaf Scorpion Fish, Pygmy Seahorse og Frog Fish synes uberørte af ens tilstedeværelse, og lader en iagttage dem så længe man ønsker. Djævle Rokker og Klump Fisk er ikke at finde ofte og det er derfor altid fantastisk når man får lidt tid med dem.  At dykke er ikke bare noget jeg gør, det er noget jeg elsker.

Jeg vil aldrig igen kunne forestille mig hvordan det må være at sidde og se udover havet, uden at vide at den smukkeste og flotteste del af verden findes under overfladen.